Vi er så heldige at der findes en fantastisk forening i Silkeborg, - og den er 150 år gammel. I dag er vi mere end 50 medlemmer af begge køn. Medlemsaftnerne går med at vi laver vores selvvalgte yndlingshåndværk onsdag aften på Rosengårds centeret i Silkeborg. Der er ingen aldersbegrænsning, ung, gammel, han og hun køn er velkomne. Vi laver interne og enkelte eksterne kurser, så vores kollektive krea-husflids nysgerrighed kan stilles. Man behøver ikke være bosiddende i Silkeborg kommune.

(PS: Det koster kun 250 kr. om året at være medlem.)

Husflidsforeningen i Silkeborg

Det var først i det moderne samfund midt i 1800-tallet at der i større stil opstod foreninger. I Grundloven 1849 fik vi ikke blot folkestyre men ligeledes ret til at danne foreninger uden at søge tilladelse hos myndighederne, blot foreningens mål var lovlig. Med Næringsfrihedsloven 1857/1862 blev laugene/håndværkene, som indtil da havde været strengt reguleret af at håndværk kun var indenfor købstæderne grænse. Efter 1862 måtte både mestre som svende søge nye erhvervsformer overalt. Håndværkvirksomhed blev givet frit alt samtidig med vi startede på Husflidsforeningen i Silkeborg. Borgerskabet, industriens ledere satte meget prestige i at man selv indgik i foreninger for at fremme demokratiet.--. Faktisk var det oftest den samme borgerlige elite der var aktive i foreningslivet i Silkeborg. Foreninger var en dille overalt i Europa i 1800-tallet, og foreningerne påtog sig en række samfundsopgaver, bl.a. at lave udstillinger, bøger, undervisning osv.. I Danmark havde foreningerne generelt en demokratisk struktur, med en formand, og bestyrelse som øverste ”myndighed”. Dette gjaldt ligeledes for Silkeborg Husflid.

Silkeborg blev anlagt fra 1844 af Drewsen-brødrene som ønskede at bruge Gudenåen til at lave en papirfabrik. I 1846 blev tilkendte kongen Silkeborg en handelsplads. Byen var i hastig fremgang.

Men 1860-1870erne var en periode med økonomisk tilbagegang i Silkeborg. Dengang var det kommunen der skulle yde fattighjælp, og udgiften bekymrede borgerne i Silkeborg. Etablering af Husflidsforeningen var også en hjælp til selvhjælp.

Den 3.april 1876 blev Silkeborg Husflidsforening grundlagt. Vores forening byggede på Det Danske Husflidsselskab som var dannet i København den 18 februar 1873. Det fremgår af Silkeborg Husflidsprotokol at følgende herrer stiftede foreningen: Produkthandler Andersen, Bestyrer Frøberg, Skomager C Nielsen, Købmand C. Knap, lærer Joh. P. Andersen, Hr. Fisker sidstnævnte valgtes til formand. Herrerne mødtes 5 gange i løbet af 1876 for at planlægge foreningens virke. 9 oktober 1876 blev der afholdt stiftende generalforsamling på rådhuset i Silkeborg, Allerede her udskiftedes fire medlemmer af bestyrelsen.

”Torsdag 9. november 1876 Afholdes bestyrelsen for Husflidsforeningen at mødes.

Der vedtages at anskaffe to børster 5 alens længde med skafter og dertil hørende lanser

16 stk. tabouretter 4 stk. klamper med huller

til børstenbinder arbejdet og 4 stk. murerbrædder.

Det overdrages Hr C Nielsen at drage omsorg.

For at få nævnte genstande forarbejdet.

Så hurtigt som muligt.

Hr C Knap påtager sig at besørge foreningen.

Adgang til foreningens lokaler og

Få kakkelovn opsat.”(Citat fra Forhandlingsprotokollen)”

Silkeborg husflid købte sig lokaler til foreningsarbejdet, som bestod i bestyrelsesarbejde, samt undervisning af børn og unge drenge i husflid, dvs. i håndarbejde og håndværksarbejde. Herudover stod foreningen for udstillinger i Lunden, med tombola og præmiering af det bedste husflid. Der var oftest udstilling hvert år. Husfliden havde klart en opdragende og uddannede sigte, fordi den havde pædagogiske og sociale værdier. Tanken var hjælp til selvhjælp, - lærer drengene noget håndværk, så kunne det unge menneske få arbejde.

Foreningen havde skiftende lokaler i Silkeborg midtby, blandt Borgerskolen. Undervisningen fandt sted om aftenen, oftest 3-4 dage om ugen, og var kun for drenge og invalide (krigsinvalide) Underviserne var de første mange år medlemmerne af bestyrelse, faktisk var det en pligt for bestyrelsesmedlemmerne. Senere blev der ansat ”professionelle lærer”. Senere kom der også andre fag som f.eks. træskærerarbejde Pigernes deltagelse og voksnes deltagelse kom meget senere.

I de nye vedtægter fra 1908 stod der: ”Foreningens formål i § 1 var både i 1889 og i 1908 via husflidsarbejde at opdrage ungdommen, samt at hjælpe ubemidlede ældre med en bifortjeneste og generelt at afskaffe ledighed og deraf kommende udskejelser. Derfor holder foreningen en skole i gang med ansatte lærer, samt med støtte fra Husflidsforeningens bestyrelse. Undervisningen gives gratis til medlemmernes børn, samt til børn af ubemidlede. Ubemidlede ældre kunne få undervisning gratis. Indtil 1908 blev medlemmernes lærlinge ligeledes gratis”.

I 1938 var der 335 elever på Husflidskolen i Silkeborg, hvilket gjorde den til provinsens største. Ved den store udstilling over 2 dage i Borgerskolens gymnastiksal var mere end 1000 besøgende.

Ved 75-års jubilæet var der ca. 500 elever der havde genstande på udstilling. I alt anslår Silkeborg Husflid at have haft 18-20.000 i løbet af de første 75 år. Gennem 1960erne og 1970erne blev foreningen til en ungdomsforening, med voksne i bestyrelsen, samt med kommunal støtte.

Den 11-12 april 2026 fejrer vi 150-års fødselsdag for Silkeborg Husflidsforening med en udstilling i Lunden, hvor vi ofte i vores historie har afholdt udstillinger. Udstillingen er for alle.  Og den 1 maj holder vi en middag i Lunden for Husflidsforeningens medlemmer.

Lisbeth Störzer Nielsen og Gunner Nielsen tidligere historie fortælling

Læs også denne sjove oplevelse, som et par  foreningens medlemmer har oplevet.